Husker du billederne af general Mladic fra Srebrenice, hvor han skålede med den hollandske oberstløjtnant Karremans, han lige havde ydmyget? Så blev hollænderne sendt bort, og de bosnisk-serbiske militsfolk begyndte at myrde de 8.000 mænd og drenge, som var blevet tilbage i byen. Jeg husker billederne – og jeg husker synet (og lugten), da jeg nogle år senere som medlem af en international kommission besøgte et af de steder, hvor ligene af ofrene for det sidste halve århundredes værste massakre på europæisk grund var stuvet af vejen. Derfor reagerer jeg måske særlig stærkt på oplysningerne om, at man udmærket ved, hvor Mladic gemmer sig – men at EU-landene på stribe vælger at se den anden vej, i stedet for at kræve ham udleveret til krigsforbryderdomstolen i Haag som betingelse for at diskutere et fremtidigt EU-medlemskab for Serbien.
Historien om Mladic blev bragt i International Herald Tribune fredag. Mladic har været på flugt de sidste 15 år, men har vist sig ved flere lejligheder – beskyttet af serbiske krigsveteraner. Skiftende serbiske regeringer har ikke haft lyst til at arrestere ham – og han har tydeligvis haft støtter i hæren og efterretningstjenesterne. Men presset for at få ham udleveret er vokset efter at først den tidligere serbiske præsident Milosevic og senere den forhenværende bosnisk-serbiske leder Karadzic blev udleveret og stillet for dommerne i Haag. Ifølge Herald Tribune lever Mladic i dag i en lejlighed i udkanten af Beograd, beskyttet af meget få gamle støtter. Det skulle således være en overkommelig opgave at arrestere ham.
Hvorfor tøver man så?
Der er desværre meget, som tyder på, at de europæiske lande har skruet voldsomt ned på kravet om at få Mladic sendt til Haag. Det forlyder her i Bruxelles at det efterhånden kun er Holland, som står fast på kravet, og at selv Holland er ved at tabe interessen.
Forklaringen er: Realpolitik.
Der var valg i Serbien for to uger siden, og den pro-europæiskie fløj under præsident Boris Tadic vandt. Nu forsøger Tadic og EU-landene at finde frem til et positivt svar på Serbiens ønske om at blive godkendt som ansøgerland – og her kunne en udlevering af general Mladic forstyrre processen, og hidse de nationalistiske kræfter op. Samtidig har der været fremskridt i diskussionerne om Kosovos fremtid, hvor Serbien sammen med EU har stået for en ny resolution i FN, som har skabt forsigtig optimisme. Der er derfor slet ingen interesse i at “rokke båden” for Tadic og hans regering.
Tadic har igen og igen sagt, at han ønsker Mladic udleveret – men han har ikke leveret. Nu ser det ud til, at EU-ministrene vil se den anden vej – og formentlig håbe, at den 68-årige og efter sigende syge og svækkede eks-general snart dør en naturlig død.
Det vil være et helt galt udgangspunkt for forhandlinger om serbisk medlemskab af EU. Der er grænser for, hvor langt den slags realpolitiske hensyn kan retfærdiggøre, at man fryser problemerne ned. Mladic har så meget blod på hænderne, at man ikke kan forsvare at lade ham slippe fri for at stå til ansvar.
Igen: Jeg har følelserne med. Lugten af ligene sidder i næsen endnu. Og jeg husker møder med de efterladte, som grædende fortalte om de dag, de blev skilt fra deres mænd og sønner.
Der er et uafsluttet regnskab med krigsforbryderen Ratko Mladic. Det skal gøres op, før der bliver plads til hans land i EU. Ellers har EU svigtet sit eget værdigrundlag.